FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål til brokerprint


Hvilke type tryksager kan jeg bestille gennem brokerprint?

Hvor lang tid skal jeg forvente at vente inden levering?

Hvad er det for nogle trykkerier der er med?

Hvad forpligter jeg mig til med brokerprint?

Hvad er CMYK?

Hvad er beskæring og skæremærker?

Hvad er mat kachering?

Hvad er forskellen på digital tryk og offset tryk?


Hvilke type tryksager kan jeg bestille gennem brokerprint?

Vi har i brokerprint ikke sat nogle begrænsninger på, hvilke type tryksager du kan bestille. Så hvis der er nogle tryksager som ikke står i vores kategorier, beskriver du bare hvad du vil have, så skal trykkerierne nok spørge ind til det de vil vide. Vi har samarbejde med mange former for trykkerier for at levere alle typer tryksager til dig.


Hvor lang tid skal jeg forvente at vente inden levering?

Alle ordrer behandles individuelt og derfor er der ikke et overordnet svar på spørgsmålet. Men hvis du har en deadline og har skrevet den i forbindelse med din ordre, så er det også den du skal regne efter.


Hvad er det for nogle trykkerier der er med?

Vi har etableret samarbejde med en lang række forskellige trykkerier, som er både specialister og totalleverandører. Vores trykkerier er nøje udvalgte og har været besøgt af én fra vores team, som tjekker trykkeriet igennem for kvalitet på tryksagerne, går eventuel dårlig omtale igennem og ser på trykkeriets regnskaber. Det er et krav, at de trykkerier, brokerprint samarbejder med lever op til vores strenge krav, så brokerprint altid kan garantere dig som kunde, det absolut bedste og mest sikre valg.


Hvad forpligter jeg mig til med brokerprint?

brokerprint er 100% gratis og uforpligtende for dig at bruge og til at oprette ordre og forespørge på tilbud. Det er først i det øjeblik, at du har accepteret et tilbud fra et trykkeri, at du har indgået en aftale og ikke før. 


Hvad er CMYK?

CMYK er den forkortelse der anvendes til 4-farvetryk: Cyan, Magenta, Yellow og Key-color (sort). Det er meget vigtigt, at du selv konverterer alle de farver og billeder, du har anvendt i dit layout, til CMYK. Dette gælder både fotografier, tegninger, bogstaver, baggrundsfarver mv. Underlader du dette, er der således stor risiko for, at dine farver bliver ukorrekte. Vi gør hvad vi kan - i samarbejde med trykkerierne - for at sikre at filerne der uploades er gemt i CMYK. 


Hvad er beskæring og skæremærker?

Du opnår klart det mest optimale resultat, på det færdige produkt, ved at sætte skæremærker ind til at skære efter. Det betyder i praksis, at arkene skæres efter skæremærkernes placering. For at placere skæremærkerne rigtigt, er det en god idé at holde tekst min. 5 mm. inde fra alle kanter i det færdige format. Evt. illutrationer og toneflader, som skal gå til kant i det beskårede format skal ligge 3 mm. ud over skæremærkerne.


 Hvad er mat kachering?

Mat kachering udføres ved, at der påklæbes en tynd plastfolie på papiret, hvilket giver papiret en rivstyrke, som det ellers ikke har. Derudover giver kacheringen tryksagen en forøgelse af glansen, og forbedrer tryksagens modstandsdygtighed (f.eks. overfor slid og modtagelighed for snavs). Mat kachering er en billig, men meget holdbar form for overfladebeskyttelse af en tryksag. Den gode holdbarhed betyder, at tryksagen kan anvendes i længere tid. Mat kachering anvendes f.eks. til bogomslag, brochurer, årsregnskaber og lignende tryksager.


Hvad er forskellen på digital tryk og offset tryk?

Der er stor forskel på hvilken produktionsform man vælger når man skal have trykt sine tryksager. De væsentligste forskelle er produktionstiden, oplaget og prisen, mens kvaliteten i dag minder meget om hinanden. Offset tryk giver dog stadig det bedste resultat, men digital tryk nærmer sig hele tiden og for det utrænet øje kan forskellen være minimal.
Endvidere starter offset tryk ved langt større oplag end digital tryk som kan bestilles helt ned til 1 stk.
Prisen gør, at der kan være penge at spare, ved at vælge den rigtige løsning. Offset tryk er meget dyrt ved små oplag og meget billig ved store oplag, mens digital tryk er langt billigere ved små og meget dyrere ved store oplag.